Moderen i en surrogatiproces

Hvem er moderen i en surrogatiproces?

I en surrogatiproces skal man på den ene side skelne mellem surrogatmoderen, som i almindelige surrogatiforløb ikke har nogen genetisk forbindelse til barnet, og den tiltænkte mor, som er barnets mor.

I nogle tilfælde af surrogati, hvor moderen ikke kan bidrage med sit eget genetiske materiale, anvendes en anonym ægdonor. Men under ingen omstændigheder bør det være surrogatmoderen, der bidrager med æggene, hvis I gennemfører processen med et seriøst surrogatibureau, da lovgivningen forbyder dette.

Uanset den genetiske tilknytning er moderen i sidste ende — ligesom ved adoption — den person, der opdrager barnet, giver det et hjem og en uddannelse og følger det gennem livet. I en surrogatiproces er den tiltænkte mor den egentlige mor, mens surrogatmoderen er den kvinde, der har valgt at hjælpe hende med at opfylde sin drøm.

Hos Gestlife accepterer vi kun surrogatmødre, som allerede har egne børn, for at sikre, at de ved, hvordan et surrogatforløb føles, og går ind i processen med visheden om, at det ikke vil påvirke deres psykiske helbred. (Derudover er det et lovkrav). De surrogatmødre, der deltager i vores programmer, forstår som mødre selv, hvor vigtigt det er for andre mennesker at kunne stifte familie, og de ønsker at hjælpe dem med at opnå dette.

Derfor er det kort sagt i surrogati den tiltænkte mor eller kontraktmoderen, der er barnets mor.

Fertilitetsbehandling ved surrogati

Surrogati er en form for assisteret reproduktionsteknologi (ART). In vitro-fertilisering (IVF) er den teknik, der anvendes i surrogatiforløb for at hjælpe par og enkeltpersoner, der kæmper for at få et barn.

Under IVF-behandlingen udtages æg fra den kommende mors æggestokke eller fra en donor og befrugtes in vitro (i et reagensglas — deraf betegnelsen “in vitro”-befrugtning). Det æg, der befrugtes af den tiltænkte fars sæd, altså embryonet, implanteres i surrogatmoderens livmoder, hvor det udvikler sig til en sund surrogatgraviditet.

Ved IVF-behandling udføres intracytoplasmatisk sædcelleinjektion (ICSI) i laboratoriet. Denne behandling indebærer, at en enkelt sædcelle injiceres direkte i ægget. ICSI anbefales til par, hvor manden har et lavt sædtal eller nedsat sædmotilitet, hvilket gør det mindre sandsynligt, at sædcellerne selv kan befrugte ægget. Ved surrogati frarådes kunstig insemination.

Husk, at ved traditionelt surrogati anvender surrogatmoderen sit eget æg, hvilket gør det muligt at gennemføre kunstig insemination, men det indebærer samtidig, at surrogatmoderen får en genetisk forbindelse til barnet.

Ved traditionelt eller delvist gestationelt surrogati har surrogatmoderen en biologisk forbindelse til barnet. Her udføres kunstig insemination med surrogatmoderens æg og den kommende fars sæd.